Sådan får du en bæredygtig garderobe

Sådan får du en ansvarlig garderobe

At have en ansvarlig garderobe handler ikke kun om tøjets materialer. Det handler mindst lige så meget om at have en langstidsholdbar garderobe, der består af god kvalitet og tidløse designs. Med skabet fyldt af tøj kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Vi har derfor samlet vores fire bedste tips, til at få en grønnere garderobe.

 

God kvalitet betaler sig

Hos O'TAY vil vi gerne være med til at bremse "køb-og-smid-væk"-kulturen. Derfor går vi højt op i, hvilke materialer vores styles er lavet af. Det er vigtigt for os, at kvaliteten er i top, samt at det er tekstiler og designs, der holder i mange år.

 

Naturmaterialerne cashmere og merinould er favoritter hos O'TAY, fordi det er et ansvarligt valg til garderoben. Ved første øjekast kan det virke dyrt at købe cashmere og merinould, men vi lover dig, at det kan betale sig på den lange bane. Med den rette pleje kan det nemlig holde i mange år, og dermed ende med at være billigere.

 

Vi elsker cashmere, og mener at alle bør have det hjemme i skabet. Cashmere er et ubeskriveligt lækkert, blødt og vanedannende materiale. Det beskrives som én af naturens ædelstene, fordi det er så eftertragtet og dyrebart.

Merinoulden er en mere tilgængelig uldtype, og derfor også lidt billigere end cashmere. Hos O'TAY er kvaliteten i top, og vi kan garantere dig, at hverken vores cashmere eller merinould kradser. Vi er selv ekstremt kræsne, med uld der kradser, derfor kan vi også love dig, at ingen O'TAY-styles vil være ubehagelige at have på!

 

Ved at investere i langtidsholdbare materialer skåner du ikke kun miljøet, men også pengepungen. Det kan derfor godt betale sig, at tilføje styles i cashmere og merinould til garderoben. Du vil ikke fortryde det. 

 

 

Småt, men godt

Har du prøvet at stå i en tøjkrise før? 
Dét har vi, og det bedste værn mod tøjkrisen er at have styr på sit klædeskab. Vores bedste råd må være, at du kun skal have tøj, du har det godt i og er glad for at have på. Skil dig af med det tøj du ikke får brugt, og det tøj som du altid har dårlig samvittighed over at se samle støv.

Hos O'TAY er det vores overbevisning, at det mest ansvarlige tøj er det, du ender med at slide op. Så sørg for at passe godt på dit tøj, det giver tilbage ved at holde i mange år.

Hold igen med vask

Det er normalt at vaske sit tøj ofte, og nogle vasker det endda for at tøjet kommer tilbage i sin oprindelige form. Men når det kommer til naturmaterialerne cashmere og merinould, fraråder vi det på det kraftigste. Faktisk er det vidunderlige ved netop de to materialer, at de er selvrensende. Det betyder, at du ikke behøver vaske tøjet, medmindre det faktisk er beskidt.

Vi har altid et udvalgt af plejeprodukter til at gøre pleje af dine cashmere- og uld-styles nemmere i hverdagen. Du kan finde dem under menupunktet "Pleje", og vi står altid til din rådighed, hvis du har brug for hjælp og vejledning.

Du kan altså med god samvittighed springe tøjvasken over og skåne dit tøj såvel som miljøet.

 

Pleje, pleje, pleje

Når du synes dine cashmere- og merinould-styles trænger til en opfriskning, er der flere ting, du kan gøre.

Du kan hænge tøjet udenfor, så det bliver "renset" af den friske luft. Hvis du hænger det ud, er det vigtigt, at du beskytter tøjet mod møl inden, så du ikke risikerer små huller. Til beskyttelse mod møl kan du gøre brug af Cashmere/Wool Spray eller Cashmere/Wool Shampoo - de indeholder begge cedertræsduft, hvilket skræmmer møllene væk.

Hvis du ikke er tryg ved at lufte det udenfor, kan du altid bruge opfriskende plejeprodukter som Fabric Fresh Spray eller Delicate Spray.

Vi anbefaler altid, at du altid bruger vores Cashmere Kam på alt dit strik. Den er nem at bruge, og den fjerner med garanti alt fnuller og overskudsfibre. Ved at være flittig med kammen sikrer du dig, at dit strik altid ser ud som nyt.

Hvis du synes, at dit tøj er blevet krøllet, eller at det har fået foldemærker, er tøjdamperen Cirrus svaret. Dampen får fibrene til at svulme op og vende tilbage til deres naturlige, krølfrie struktur. Derudover reducerer dampen også eventuelle bakterier på tøjet. Det er altså endnu et ansvarligt alternativ til en tur i vaskemaskinen.

Det er ikke kun for sjov, at vi siger, at cashmere og merinould skal behandles som en baby. Hvis du er flittig til at pleje dit dyrebare strik, vil det betale sig på den lange bane, fordi du har dem i mange år endnu.

3 tips til den bæredygtige garderobe

  • Køb mindre, men bedre tøj - hav langtidsholdbare styles i tidløst design
  • Vask tøjet sjældnere, men brug plejeprodukter løbende
  • Hav kun tøj du er glad for at have på
Tilbage til blog