Julen nærmer sig med hastige skridt - og det er, hvis vi skal sige det, den tid på året, hvor det er mest oplagt at hygge sig i flok. Hvis du har fulgt med i vores univers i et godt stykke tid, vil du vide, at events er en del af O'TAYs DNA. Vi elsker, at kunne åbne dørene op for skønne mennesker og forkæle dem på bedste vis. Vores nylige juleevent er ingen undtagelse.
Vi har for blot kort tid siden overtaget vores showroom i København, og det var derfor oplagt, at indvie det med et magisk juleevent.
Det nye showroom ligger i hjertet af København - på Store Standstræde - tæt på det pulserende byliv, smukke Nyhavn og Skt. Annæ Plads' herskabelige omgivelser. Vi elsker placeringen, og alle de muligheder som vores skønne lokaler giver os.
I lørdags slog vi derfor dørene op for en dejlig, lille flok kvinder. Lokalerne var nænsomt pyntet op til jul, bordet var dækket, stemningen var skabt og morgenmaden var nøje udvalgt - klar til at blive indtaget af den skønne gruppe af influencere, som vi havde inviteret.
Vores juleevent indeholdt alt det bedste - en klassisk morgenmad på et overdådigt bord, inspirerende personligheder der holdt samtalerne i gang på kryds og tværs, og selvfølgelig også et sjovt indslag - vores helt eget julebingo. Kan det blive mere julet? Dét tror vi næppe.
Får du lyst til at deltage i vores events, efter at have læst om det? Vi har meget mere i ærmet, og vi kan næsten ikke vente med at løfte sløret for det næste! Så husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du ikke går glip af kommende aktiviteter og eksklusive opdateringer.
Vi håber, at du får en dejlig jul (og hvem ved - måske du finder lidt blødt cashmere under træet i år?)♥️