Interview med Christine Hvelplund

Interview med Christine Hvelplund

Christine Hvelplund: Smykkedesigneren der forener passion, stil og self-care.

Når man tænker på Christine Hvelplund, tænker man på smykker af høj kvalitet & tidløst design. Men bag de funklende diamanter og gennemtænkte kreationer står en kvinde, der har bygget sit brand på passion, intuition og balance. Som succesfuld iværksætter leder Christine sin smykkevirksomhed med både kreativitet og hjerte – men hendes vigtigste rolle er at være mor.

I anledning af Mors Dag delte Christine sine tanker om, hvordan det føles at se datteren Naila gå i hendes fodspor som iværksætter.

Vi satte os også ned med Christine for at tale om hendes daglige rutiner og personlige stil. Læs med her og få et indblik i hendes liv som smykkedesigner – og hendes bedste tips til en god start på dagen.

Moderstolthed: At støtte den næste generation af kreativitet

"Der er noget helt særligt ved at se sit barn bygge noget op selv," fortæller Christine med varme. Hendes datter, Naila, har for nylig lanceret sin egen webshop, hvor hun sælger alt det, hun elsker. Herunder pre-loved smykker, smykkebokse og hår-accessories.

 

“Hun har virkelig et øje for det, og jeg elsker at se hende udvikle sin egen æstetik og tilgang til forretning. Det er så meget hende."

 

Mors Dag handler for Christine ikke kun om at blive fejret – det er også en påmindelse om båndet mellem generationer og den inspiration, der gives videre. "Det er fantastisk at se Naila gå sin egen vej. Vi taler meget om idéer og drømme – præcis som jeg gjorde, da jeg selv begyndte." 

En morgenrutine med plads til self-care

Christine Hvelplund er et ægte A-menneske og starter ofte sin dag omkring kl. 6. "Jeg elsker at have tid om morgenen," siger hun og understreger, hvor vigtigt det er for hende at fokusere på sig selv, inden arbejdsdagen begynder. Hendes morgenritualer er en vigtig del af hendes self-care rutine – og giver hende ro og balance resten af dagen.

Det første Christine gør, når hun vågner, er at vaske sit ansigt med en exfoliator fra ZO Skin Care. "Jeg bruger også altid min tungeskraber – det er en fast del af rutinen," tilføjer hun med et smil. Hun afslutter morgenritualet med en kop Earl Grey-te.

Skønhedsrutine: Effektive produkter og god hudpleje

Christine går meget op i sin hudpleje. Hendes skønhedsrutine indebærer en grundig rens både morgen og aften. "Jeg bruger serum og altid olie i løbet af dagen for at give huden masser af fugt, inden jeg lægger makeup," forklarer hun. Når det kommer til hudplejeprodukter, vender Christine altid tilbage til ZO Skin Care, som hun beskriver som yderst effektivt. Christine elsker også at bruge Moringa & Blue Lotus Ritual Oil som en fast del af sin rutine – et prisvenligt produkt, der føles som ren luksus. 

"Jeg har prøvet mange produkter gennem årene, men ZO Skincare har givet mig de bedste resultater."

 

Smykker og klassiske styles der gør forskellen

Christine beskriver sin stil som klassisk – men med et twist. Hun nyder at tilføje et ekstra touch til sit outfit med smykker, og hendes personlige favoritter er diamant-hoops og hendes egen designede Clover-halskæde. "Jeg føler mig altid mere komplet, når jeg har mine smykker på. De fortæller en historie og giver mit udtryk en ekstra dimension," siger hun.

Når det kommer til garderoben, sværger Christine til enkle og behagelige styles. "Når jeg har tøjkrise, ender jeg ofte i cashmere – typisk min Laura T-shirt fra O’TAY, et par herrebukser og loafers. Så føler jeg mig godt tilpas," fortæller hun. 

 

"Det er så vigtigt at føle sig tilpas i det, man har på. For mig handler det om at forene komfort med elegance."

 

Morgentræning: Motion som en naturlig del af hverdagen

Christine prioriterer også sin træning højt og starter ofte dagen med en tur i HeartOne gym. "Jeg elsker at træne om morgenen – det giver mig energi og sætter tonen for resten af dagen," siger hun. Det er tydeligt, at motion er en vigtig del af hendes selvpleje og hverdag.

Smykkedesigner, mor og iværksætter

Christine Hvelplund er meget mere end smykkedesigner – hun er også mor og en kvinde, der formår at finde tid til sig selv og holde balancen i en travl hverdag. Hendes blanding af tidløse smykker, personlig stil og solide morgenrutiner er inspirerende. Nu hvor hendes datter Naila også er trådt ind i iværksætterverdenen, føles det for Christine som en smuk fuldendelse. "At se Naila skabe noget selvstændigt er den bedste Mors Dags-gave, jeg kunne ønske mig," siger hun.

 

“Det bringer mig tilbage til, da jeg selv begyndte – og minder mig om, hvor vigtigt det er at skabe med hjertet."

 

Tilbage til blog