Sommeren er på vej, og der er lys for enden af tunnelen. Dét er en sætning, som ”lander” på et tørt sted for mange af os - og her hos O’TAY glæder vi os meget til lange, lyse aftener og til at få en sund og tiltrængt glød i kinderne. Vores sukken efter sommer og varme er stor af flere årsager. Én ting er, at vi glæder os til sommerens begivenheder og til at blive kysset af den skønne sol; noget andet er, at vi glæder os til at forkæle vores skønne kunder med det smukkeste tøj, der hører sommermånederne til. I dagens skriv skal det handle om vores O’TAY styles, der er perfekte til de lune måneder, og i dén anledning tager vi dig på en guidet tur gennem vores udvalg af beklædningsgenstande i silke.
I vores kategori ”silke” kan du finde de blødeste styles i silke stretch, der omslutter din krop med velbehag, og som er et ideelt materiale til de lune måneder, eftersom stoffet vil forkæle dig med en tiltrængt lethed og ultimativ blødhed. Komforten er i top, når du bærer silke, og det vil du hurtigt mærke, når du iklæder dig én af de styles, som du finder i vores eftertragtede silke-kategori.
Kelly Silk Skirt – vi guider til det perfekte look
Vi er særligt stolte af vores populære Kelly Silk Skirt, der kommer i flere forskellige farver. Nederdelen er fremstillet af det skønneste silkemateriale, og den er udført med øje for komfort samt høj kvalitet, og så er den et must-have til dig, der gerne følger de nyeste tendenser inden for mode. Den brede elastik i taljen gør, at du vil opleve en høj komfort, mens den elastiske smock sikrer, at nederdelen er det perfekte fit - uanset kropstype. Med andre ord får du en alsidig, holdbar og smuk beklædningsgenstand, når du lægger vores fine Kelly nederdel i den digitale indkøbskurv, og du kan se frem til at få en underdel, som du nemt kan matche med øvrige beklædningsgenstande i dit garderobeskab.
Styling-muligheder er der hvert fald masser af, og hold dig ikke tilbage fra at browse rundt i vores øvrige kategorier, hvis du gerne vil opnå et fuldendt look, der kombinerer komfort og stilbevidsthed. Vi kan anbefale, at du lægger en cashmere bluse med i kurven, når du investerer i en silkenederdel fra vores mærke. Personligt er jeg (Stephanie) vild med et miks, der hedder Kelly Silk Skirt og Abbelone Cashmere Sweater. Men vores smukke, feminine Lailabeth Cardigan ka’ også noget helt særligt, når den kombineres med vores silkenederdel. Er du til et simpelt og sikkert sommerlook? Så kombinér din Kelly nederdel med en hvid t-shirt og et par hvide sneakers eller et par sandaler i din yndlingsfarve. Netop dét look er vi vilde med, eftersom det ”spiller max” til såvel hverdag som til festlige begivenheder, hvor det gerne må være lidt extra. Egentlig mener vi, at Kelly nederdelen kan bruges til alle begivenheder – det hele kommer blot an på, hvordan du vælger at style den. |
Silkebukser er det ultimative must-have til sommeren
Har du nogensinde ejet et par silkebukser? Ellers er det måske ved at være på tide. Vi har de skønneste bukser af silke, som du vil elske at bære, fordi de er behagelige og smukke. Vores Klaudia bukser i stretch silke har elastik i livet, og de strammer ikke, men sidder derimod behageligt om livet. Vi plejer at sige, at vores Klaudia bukser er bløde som smør, og derfor skal de opleves på egen krop. Vores silkekvalitet har 8% spandex, og det medvirker til en fantastisk komfort, så du roligt kan trække i de fine bukser af silke, selvom du har en lang dag foran dig.
Vi matcher gerne Klaudia buksen med en silkeskjorte, hvis vi gerne vil opnå det populære heldragtslook, og så er vi vilde med at blive omsluttet af silke på både over- og underkrop. Hvis du ikke ønsker at gå all-in på silke-looket, kan vi anbefale, at du kombinerer dine silkebukser med en blød cardigan af cashmere – så får du hvert fald dobbelt op på lækker blødhed. Vi kan dog også anbefale, at du holder stilen casual samt simpel og dermed matcher din Klaudia buks med en hvid t-shirt eller en langærmet, tætsiddende bluse. Dét look er SÅ flot, og det klæder såvel en lang dag på kontoret som en aften ude med veninderne. Når du skal vælge størrelse, så gå med din normale. Bukserne må gerne sidde til, men det må ikke føles som om, at de er malede på. Blot et lille tip, så du får det helt rette match hjem. |
Den bløde silkeskjorte må vi ej glemme
I vores forførende udvalg af silke-styles finder du sidst, men absolut ikke mindst, vores fine Karen skjorte i stretch silke. Skjorten har en feminin V-udskæring og en krave, der gør blusen klassisk og sofistikeret, og så er den udført med 3/4 ærmer, så du nemt kan fremvise dine smukke smykker. Længden på ærmerne gør også, at du kan bære en tætsiddende bluse i f.eks. hvid nedenunder og dermed skabe et unikt look, som er svært at imitere. I hver side har skjorten en slids på 18 centimeter, hvilket gør, at skjorten syner (endnu) mere eksklusiv. Kombinér den med et par bukser, tætsiddende jeggins eller en nederdel, og skab det look, du drømmer om. Uanset hvad, er vi sikre på, at du vil nyde godt af den skønne kvalitet, der omslutter din krop med velbehag samt understreger din femininitet på skønneste vis. |
Hvorfor (stretch) silke?
Hos O’TAY går vi op i komfort, kvalitet samt holdbarhed, og vi mener, at alt tøj skal være så slidstærkt, at det skal slides op, før det ikke længere kan bruges. Alle vores styles er fremstillede af materialer, der holder længe, så du kan have din yndlings O’TAY style i mange år. Silke er et materiale, man kan stole på; det er blødt, skønt og lækkert, men det holder også, og især stretch silke er et populært materiale, fordi det omslutter kroppen på behagelig vis og skaber en smuk silhuet. Det strækkes en lille smule, så det sidder behageligt om kroppen, og så er det blødt som smør – kæmpe like! Fælles for alle de styles, som du finder i vores store silke-kategori er, at de er fremstillede af (SURPIRSE) silke, men yderligere har de dét tilfælles, at de er alsidige, klassiske og tidløse, så du kan være sikker på, at det tøj, du bærer, er in for sæsonen – hvert fald, når der står O’TAY på mærket. Skønt, ikke?
Hvilken silke-style fra O’TAY vælger du? Se vores velovervejede udvalg af silke styles her, og klik din favorit (eller favoritter hjem) – det kan være svært at holde sig til én silke-darling… Vi snakker af erfaring 😉
De varmeste, kærligste og blødeste hilsener
Team O’TAY