Kan cashmere bruges året rundt?
Dét er et spørgsmål, vi ofte får, og det skal naturligvis besvares efter bedste evne. Det korte svar er: Ja! Men vi tænker, at svaret kræver en uddybning. Der er nemlig mange gode grunde til, at cashmere er et materiale, der kan bæres året rundt – også om sommeren.
Den primære årsag til, at vi anbefaler cashmere, hvad enten det er sommer eller vinter, er, at materialet er åndbart, og det tilpasser sig til din kropstemperatur. Dét er altså smart, hvis du spørger os hos O’TAY, og det er bare én af mange fordele, som bør nævnes. En anden fordel, som du mærker i det øjeblik, du trækker i en lækker cashmere sweater eller bluse, er blødheden. Cashmere er et ubeskriveligt blødt og lækkert materiale, og hos O’TAY mener vi, at alle kvinder fortjener at kunne omsvøbe kroppen i den pure blødhed. Du fortjener det <3
Med andre ord: Hvorfor ikke iklæde dig tøj, der omslutter kroppen med velbehag - året rundt? Hvorfor ikke forkæle din hud med en beklædningsgenstand, som er behagelig? Ja, hvorfor egentlig ikke behage din hud og krop så meget som overhovedet muligt? Det korte af det lange er, at cashmere er et materiale, der vil omslutte din krop med en blødhed, som de fleste kun tør drømme om, og netop derfor har cashmere ingen begrænsninger – det er et udsøgt materiale året rundt, og det er et materiale, som du bør nyde, så meget du kan. Blødhed, komfort og kvalitet er ikke fastnaglet til en bestemt sæson!
Hvorfor vi elsker cashmere hos O’TAY
Cashmere er, for det første, et ubeskriveligt lækkert, blødt og vanedannende materiale. Hvis du nogensinde har ejet en beklædningsgenstand i cashmere, ved du helt sikkert, hvad vi snakker om, når vi fremhæver materialets blødhed. Måske kan du endda mærke den lækre kvalitet mod din hud, mens du læser dette? I så fald misunder vi dig! Der er ikke noget bedre end at forsvinde ind i en cashmere-tilstand.
Hvis du ikke har haft fornøjelsen af at eje en beklædningsgenstand i cashmere før, er det måske ved at være på tide. Når du investerer i en beklædningsgenstand i cashmere, træder du ind i en verden af velbehag, og vi tør næsten vove at påstå, at materialet er terapi for din hud og din sjæl – det er hvert fald tæt på. Men du er advaret: bekendtskabet er vanedannende, og du vil hurtigt komme til at give dit hjerte til det silkebløde materiale. Det er hvert fald det, der er sket for os hos O’TAY, og det er man ikke i tvivl om, når man åbner vores garderobeskabe.
Cashmere – til alle begivenheder året rundt
Din cashmere sweater, trøje, bluse – you name it – kan holde i lang tid (og stadig se ny ud), hvis du følger plejeanvisningerne. Du skal altså ikke være bange for at bruge den dyrebare skønhed, for den kan sagtens holde til det, og tilmed kan den plejes efter brug, så den er klar til en ny dag i morgen. Materialet er perfekt til de køligere vintermåneder, fordi den omslutter kroppen med udsøgt velbehag og holder kulden ude. Det eksklusive materiale kradser ikke, og derfor er det en favorit hos mange, der elsker en varm beklædningsgenstand, der tilmed er behagelig at iklæde sig. Er du én af dem, finder du ikke et bedre match end en lækker cashmere bluse eller sweater. Men…
Cashmere om sommeren – ja tak!
Det er ikke kun om vinteren eller i de kolde måneder, du kan få glæde af at eje en lækker cashmere sweater eller bluse. Mine cashmere sweaters hænger forrest i garderoben hele året rundt – også om sommeren, og det er der en god grund til: hverken min mor eller jeg tager til sommerfest uden min elskede cashmere bluse. Det sker simpelthen aldrig! Hvorfor? Når solen går ned, og festen fortsætter, trækker vi i den bløde beklædningsgenstand, der holder os varme og tilmed fuldender det feminine outfit. Det kan godt være, at en cashmere sweater er behagelig og komfortabel, men den er altså også stilfuld, og vi vores sortiment finder du de fineste styles, der klæder ethvert look.
Om sommeren bliver vores cashmere styles brugt som en eksklusiv jakke, der holder os varme og tilmed skaber et look, der er svært at imitere. Vi elsker desuden at have sweateren med på sejlturen, fordi den gi’r masser af varme og er med til at skabe et eftertragtet, let sommerlook, når den bæres ovenpå en kjole eller en fin nederdel. Hvordan bruger du din cashmere sweater om sommeren?
Cashmere i forskellige farver til alle sæsoner
Hos O’TAY elsker vi beklædningsgenstande, der kan bruges året rundt – såsom den silkebløde og bedårende cashmere sweater. Vi elsker såvel det neutrale look som det mere livlige look, og derfor finder du vores cashmere styles i forskellige farver. Om sommeren kan du passende gå med en farve, der harmonerer med landskabet, hvor blomster, den blå sommerhimmel og generelt bare farver er dominerende, og om vinteren kan du gå med en neutral farve, der kan bæres til enhver begivenhed. Valget er dit, og kun din fantasi sætter grænser for, hvordan du kan skabe det fineste outfit, hvor cashmere får en bærende rolle.
Cashmere året rundt? Ja!
Opsummerende kan vi altså understrege, at vi mener, at cashmere er et materiale, der kan bruges året rundt. Det er faktisk et materiale, som du bør bruge året rundt, hvis du elsker høj kvalitet, blødhed og velbehag. Så længe du husker at pleje din cashmere bluse, som det er anvist i produktbeskrivelsen eller på mærket, er du sikret en beklædningsgenstand, der kan holde i mange år – også selvom den bruges året rundt. Så vær ikke bange for at investere i cashmere beklædning – du vil ikke fortryde det!