Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi netop har lanceret vores nye sommerkollektion. Det har været med sommerfugle i maven, og vi har været meget spændte på, hvordan I ville tage imod den. Vi har haft fokus på nye farver, styles og som altid lækre kvaliteter, hvilket du kan læse mere om herunder.
De velkendte
Klassikeren Johanne, i 100% cashmere, er kommet i fem nye farver; Pink, Yellow, Light Blue og de to Sailor Sweatre i Blue/White og White/Blue. I har taget så godt imod de nye farver – og det kan vi sagtens forstå, fordi det er en skøn sommerlig style, i vores velkendte høje cashmere-kvalitet.
Vores bestseller Abbelone er kommet i tre nye sommerfarver, Pink, Yellow og Light Blue. Tre skønne farver, der passer lige ind i sommerens garderobe, og er perfekte til at give ethvert outfit et friskt pust. Abbelone har som altid de fire fine perler på hvert ærme, og er i 100% cashmere.
De nye
En ny darling er Merle Cashmere Jumper, den skønneste sweater med rullekrave. Merle er lavet i 100% cashmere, så du er sikret en fantastik blød jumper, der er lige til at tage på, når det bliver køligt. Den findes i to farver, en afdæmpet Creme og en smuk Pink.
Mary Cashmere Cardigan er en ny, klassisk og smuk style. Det er vores lange cardigan, i 100% cashmere, der lukkes af de fine perleknapper. Mary findes i Off White, og Grey Melange – to virkelig fine farver til den klassiske og eksklusive garderobe.
Den sidste 100% cashmere style i sommerkollektionen er Kaya Cashmere Shorts. En fin shorts der findes i tre farver, Navy, Brown og Light Brown. Kaya er perfekt til varme sommerdage, og pasformen er rummelig. Det er en shorts, der passer til alt og er ubeskriveligt blød.
En yndig top til sommeren er vores Maison Strap Top, der har de fineste perlestropper. Toppen er simpel, og går derfor også godt sammen med mange styles. Maison er lavet i 100% bomuld, og er ribstrikket, så den er dejlig rummelig. Den kan fås i to farver, Black og White, begge med hvide perlestropper.
Maci Wool Sweater er den fineste sommerstyle, perfekt til varme dage, og smuk i sin enkelthed. Blusen er med en eksklusiv åben ryg, og bindebånd i taljen, så du kan style den præcis som du vil. Maci er ribbet, dejlig blød og utrolig fin.
En skøn, let og lækker bluse til sommeren er Martine Wool Sweater i 100% merinould. Martine har en klassisk krave, 5 knapper og er en smule oversized. Det en bluse, der kan styles på mange måde, f.eks. til et par jeans, eller over skuldrene en kølig sommeraften. Martine findes i to farver Beige Melange og Brown Melange.
Kacandra Wool Turtleneck er en turtleneck i 100% merinould, og har O’TAY broderet som en fin, lille detalje. Det er en klassisk rullekrave, i den skønneste bløde kvalitet, der føles fantastisk at have på. Kacandra er enkel, smuk og eksklusiv – den passer til alt.
Til varme sommerdage, har vi den perfekte top – Katie Wool Top i 100% merinould. Fordelen ved at Katie er i merinould er, at den er temperaturregulerende, så uanset om det er koldt eller varmt, har du det altid godt i toppen.
Masja Wool Shirt er i en skøn kraftig 100% merinould, og er perfekt som overtrøje. Skjorten har to lommer foran og er gennemknappet, så den kan både bruges som cardigan, skjorte eller en let jakke.
Vi har altså udvidet O'TAY-familien med 11 skønne styles, der alle er designet med stor kærlighed, og er unikke på hver deres måde. Vi er vilde med dem, og håber at I har det lige sådan!
O'TAY er vokset
Hvis du ikke allerede har opdaget det, så elsker vi cashmere hos O’TAY, hvilket også er derfor at vi er ekstra stolte af vores nyeste lancering. Samtidig med at alle sommer-styles er kommet online, har vi også lanceret vores nye Basic-kollektion, hvor alle styles består af 100% cashmere. Det er en kollektion, der har været undervejs i et lille år, fordi vi ville sikre os, at den indeholder klassikere, der passer ind i alle garderober. Hver style er gennemtænkt ned til den mindste detalje, og vi er stolte af den! De første fire basic-styles er at finde i 7 farver – én til hver dag i ugen.
Tilbuddet du kender fra Johanne Cashmere Sweater, er også gældende for vores nye basic-styles, altså kan du købe to stk. og få 15 % rabat. Tilbuddet gælder alle styles i basic-kategorien, hvilket betyder, at du nu kan mixe og matche på tværs af modeller og farver.
De klassiske
Første basic-style vi vil introducere dig for, er Madeleine Cashmere Sweater - en pæn og klassisk bluse i 100% cashmere. Madeleine er med V-hals og ribkanter ved halsstykke, ærmer og bundstykke, samt en lille afrundet slids i hver side. Pasformen er løs, og mulighederne for styling er endeløse.
Næste basic-style er Marina Cashmere Polo, en helt klassisk t-shirt polo som vi kender den. Marina er i 100% cashmere, og har den klassiske lille V-hals med krave, samt små afsluttende ribkanter. Poloen er perfekt til jobbet stylet med et par shorts eller jeans.
Matilda Cashmere Sweater er vores fine sweater med ¾-ærmer. Det er en lidt oversized sweater i 100% cashmere, og har en klassisk rund halsudskæring. Matilda har O’TAY broderet i venstre side, og er afsluttet med ribkanter. Den er enkel og smuk, og har mange muligheder for styling.
Som afrunding har vi Mickala Cashmere T-Shirt, en skøn og feminin 100% cashmere t-shirt. Mickala er med V-hals, ribkanter og små fine rullekanter på ærme og bundstykke. T-shirten er klassisk og simpel, med en løs pasform, og er anvendelig hele året rundt.
Af hjertet tak!
Vi har glædet os til at løfte sløret for alt vores basis cashmere, og er taknemmelige for den varme modtagelse I har givet den! Det er skønt at have nogle go-to styles i skabet, så vi er glade for at O’TAY nu kan være en del af dem. Hvis du spørger os, så synes vi, at du fortjener at have nogle sikre basic-styles, der passer til alt, og kan redde enhver tøjkrise.