Behind The Scenes - Sweater Weather

Behind The Scenes - Sweater Weather

Der er noget særligt ved den tid, hvor vinteren begynder at melde sin ankomst. Luften bliver klar og kølig, farverne i naturen falmer, og tempoet falder lidt. Det er præcis den stemning, vi har forsøgt at fange i vores nye Sweater Weather kollektion.

Kollektionen er lavet med fokus på varme, bløde og naturlige materialer. Den er fyldt med luksuriøs cashmere, flotte frakker og styles, der er perfekte til lag på lag styling og hyggelige vinterdage.

Lokation

Vi tog kollektionen med til et sommerhus tæt ved Tisvilde for at skyde kampagnen omgivet af skov og hav. Det var den perfekte lokation til netop denne kollektion, hvor naturens ro og enkelhed spillede en vigtig rolle.

Inde i sommerhuset blev brændeovnen tændt, og vi bagte boller og kage, så der duftede varmt og hyggeligt både inde og udenfor. Hele stemningen var med til at forstærke følelsen af Sweater Weather.

Naturmaterialer i naturlige omgivelser

Det var vigtigt for os at lade kollektionen folde sig ud i de omgivelser, som den er skabt til. Cashmere og uld kommer fra naturen, og derfor gav det kun mening også at vise de forskellige styles i naturen. 

Sweater Weather er ikke bare tøj – det er en følelse

Vi håber, du kan mærke varmen i billederne - og endnu mere i tøjet. Sweater Weather er skabt til dage, hvor du gerne vil gemme dig lidt væk, trække i noget blødt og lade roen sænke sig.

Velkommen til vores vinterunivers. Vi glæder os til at se dig i kollektionen.

Tilbage til blog